Undskyld, vi forstyrrer

nyhedshelikopter lige over Nørrebro

Det kræver ikke mere end et enkelt opslag på avisernes debatsider for at konstatere, at hvis der er noget, vi danskere virkelig kan, så er det at brokke os.

Alle nævnt, ingen glemt. Trods socialt sikkerhedsnet og ualmindelig stor velstand er vi danskere kun en naboprut væk fra at ryge op i det røde felt og true med bål og brand og borgerkrig, der vil få Rwanda til at ligne børneleg i frokostpausen på en søndagsskole.

Således slipper vores egen nyhedshelikopter på TV 2 News heller ikke for at være et yndet hademål. Hvad skal sådan en metaldims dog også til for? For det første er den et klokkeklart brud på janteloven. Vi har jo slet ikke brug for en nyhedshelikopter i Danmark, eftersom der aldrig sker noget i dette lille land med terrordomme og soldater i krig. For det andet larmer sådan en lille dims, der hænger 300 meter over jorden så ganske forfærdelig. Nu senest på en højhellig fastelavnsdag, hvor helikopteren fløj over Nørrebro ved Ungeren, der igen (også) gav lyd fra sig.

5-7 personer har derfor - som det sig hør og bør - klaget over larmen fra helikopteren ifølge Politiken. Larmen er jo værre end de par husspektakler, rødderne fra Ungeren laver, når de smadrer en gade eller to. Man kunne slet ikke høre, om katten blev slået af tønden.

Jeg ved det godt; Alt nyt er partout farligt, forkert og komplet ubrugeligt og meningsløst. Når vi nu i halvtreds år har kunne nøjes med billeder optaget i skulderhøjde, hvorfor så ændre på det? Hvis mennesket var tiltænkt at skulle se ting fra oven, ville vi nok være blevet udstyret med vinger og øjne med zoom-funktion.

Det eneste, vi i denne frygtelige tilstand af amerikanisering kan prise os lykkelige for, er, at der i det mindste kun er to tv-stationer i Danmark, som har en helikopter - og det i hver sin ende af landet. I USA derimod flyver der gerne otte-ti helikoptere over de samme steder, hvis der foregår noget så interessant som en brand eller en biljagt. Og styrter de ned, har de end ikke et socialt sikkerhedsnet til at gribe dem.

Men intet er for småt til at klage over. Og ingen er for stor til at give en undskyldning. Så på stationens vegne vil jeg gerne sige: Undskyld, undskyld, undskyld, at vi forstyrrer. Men i morgen gør vi det igen [se & hør-mode off].