Man skal ikke kaste med brosten…

…når man bor i et rydningstruet hus.

Ungdomshuset by night

Beboerne på Jagtvej 69 dummede sig gevaldigt, da de i dag i mangel af bedre at tage sig til, besluttede sig for at smadre butikker og politi på Nørrebro. Ved en uanmeldt demonstration gik de unge amok, og politiet rykkede talstærkt ind.

Den officielle begrundelse for demonstrationen var politikerlede - den mindre officielle var sikkert, at kavaleriet forlængst var kørt i stilling i Ungdomshuset. De har jo udenlandsk besøg fra støttegrupper, der godt kan lide lidt ild og brosten i gaden.

Så det fik vi så. Og tak for det. Nu er støtten til Ungdomshuset væk. Naboerne gider dem ikke mere, og politikerne har nu en særdeles plausibelt undskyldning til at rydde det tredive år gamle ungdomshus.

Trods massivt hærværk består bydelen dog stadig. Således kan du stadig købe en Big Mac på Nørrebros Runddel. McExpress holder nemlig stadig åbent. Og det er nok meget godt. For mon ikke beboerne fra ungeren får fråderen på efter aftenens begivenheder? 

Du kan se dugfriske billeder fra Nørrebro her.


Om denne post