Stjernen for det hele

Trods juletid vælter det ikke ned med stjerner over Lars von Triers nye film: “Direktøren for det hele”. Ikke bare er Nicole Kidman, Bjørk og alle de andre skiftet ud med Iben Hjejle og Jens Albinus - anmelderne er også særdeles fedtede med deres stjerner.

Således giver TV 2’s Henrik Palle filmen to stjerner, Nyhedsavisen dumper den ved kun at uddele en ud af seks mulige stjerner, mens Berlingske flotter sig med hele tre stjerner og de pæne ord: “usædvanlig irritabelt og irriterende lystspil”.

Nåh ok - så pænt lød det heller ikke. Lars von Triers film bliver sablet ned. Og jeg er for en gangs skyld lodret uenige i anmeldernes dom. Jeg var så heldig at se filmen måneder tilbage under Copenhagen International Filmfestival, før den første mavesure anmelder havde nået at sætte så meget som et vredt komma.

For i min åbenbart forvrængede optik lykkes det faktisk Lars von Trier at skabe en særdeles morsom film. Nogen gange har man en tendens til at glemme, at han rent faktisk kan være voldsomt skæg. I al uhyggen var tv-serien “Riget” jo oftest særdeles morsom, og senest forfattede han et ret perverteret afsnit af “Klovn” (om Mia, Iben og Pernilles rundkredsdyrkelse af større eller mindre buske).

I “Direktøren for det hele” tager Lars von Trier udfordringen op fra den dilettantiske komedie: “Sprængfarlig bombe” skabt af samlebåndsfilmmagerne Tomas Villum Jensen og Anders Thomas Jensen. Her skulle en rigtig arbejdsmand lære en fisefornem og skabet instruktør, hvordan man laver en film, som publikum faktisk gider se.

Men hvor jeg krummede tæer over Ulrich Thomsen og Nikolaj Lie Kaas i den film, fik de lov at strække sig ud under Lars von Triers langt mere groteske og farlige komedie. Her ironiserer Lars von Trier over sig selv ved at lave stort set hvert billedskud så skævt og forkert, at kun en ægte dogmebroder vil kunne elske det. Lydsporet er også en lang irritation, og den evigt følende Jens Albinus får lov til at overspille sin rolle så meget, at stort set samtlige anmeldere har skreget Bertolt Brecht.

Men det er skægt. Kunne du lide “The Office”, vil du elske “Direktøren for det hele” - skrevet med enorm risiko for at lyde som bagsiden på en billig dvd-udgivelse. Her er oceaner af grotesk arbejdsklima, konfliktsky direktører og med en virkelighed udenfor, der kun prøver at ødelægge den helt igennem falske idyl. Og bare rolig - du kan sagtens se filmen uden brug af firkantede uni-briller og en sort rullekravesweater limet til kroppen. Naturligvis skader det ikke at have referencerne i orden, når Lars von Trier med en stemmeføring, der får anmelderne til at skrige af hysteri, fortæller, at filmen er “harmløs hygge”.

Jeg kan bestemt ikke lide alt fra Lars von Triers hånd (eller hænder - for det er sq ikke venstrehåndsarbejde, han leverer). Men det er altid interessant, hvad han skaber. Han forstår nemlig som ingen anden hjemlig instruktør altid at provokere. At udfordre. Og det gør han altså hylende morsomt i ”Direktøren for det hele”.

Så prop anmelderne op, hvor Thomas Villum Jensen allerede sidder og stinker, hop ud i vintervarmen og ind i biomørket, og nyd dansk filmkomik på et lidt højere plan end “mand får tung genstand i hovedet”. “Direktøren for det hele” er nemlig stjerneklasse!