Træt af tegninger

Jeg er mæt og træt. Mæt af tegninger og træt af ballade. Først var der de tolv berømte Muhammed-tegninger, der måske var en provokation, måske en vigtig test at ytringsfriheden. Dernæst fulgte en pinlig sommerfest for unge, glade racister - eller hvad man nu kan kalde fulde politiker-wanna-bes, der gør nar af burkaer og gudefigurer. Og nu smider Dansker-Ladyen så et gammelt medlemsblad på nettet med endnu en provokerende Muhammed-tegning. 

Det gælder åbenbart pinedød om at sparke til andre folks ligtorne. Selvfølgelig er det fint med en debat om, hvor langt vi kan og skal gå. Men er vi ikke ved at ryge ud i gentagelse på gentagelse? Ja, der er folk, der bliver uforståeligt rasende over, at vi provokerer deres skaber. Og nej, de forstår lige så lidt vores ytringsfrihed, som vi forstår deres raseri. Skal vi så ikke lade den ligge dér lidt og lige trække luft ind?

Jeg er kæmpe fortaler for ytringsfrihed. Men jeg er også pragmatiker. Hvorfor blive ved at bore i noget, der åbenbart gør så ondt for nogen? Vi ved allerede, at vores små, lumre provokationer er perfekt politisk krudt hos imamer og blandt diverse regeringer.  Jeg kan simpelthen ikke se formålet med at fortsætte. Det tjener hverken vores frihed - eller deres ligtorne.

Lad os i stedet bruge mantraet for al god kommunikation; Samtale fremmer forståelsen.