Hitlerjugend eller frihedskæmpere?

“Skab frihed til selv at vælge dine holdninger. Klag over din lærer!” 

Sådan skriver Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) på deres nye stikker-site melddinlaerer.dk. De er mere end trætte af, at lærere diskriminerer elever, som støtter Dansk Folkeparti.

SF’s ungdom har i dag lanceret en modkampagne, og Astrid Krag er citeret i Berlingske Tidende for at sige, at DFU’s kampagne vækker mindelser om Hitlerjugend.

Banen er så at sige kridtet op for en skarp lille debat.

Jeg husker faktisk nogenlunde samme debat fra min gymnasietid. Her gav skolen alle gymnasieelever fri uden at få fravær til at kunne demonstrere mod Chiracs atomprøvesprængninger på Muroroa. Det førte til et ret hidsigt - og måske ikke helt struktureret - interview med gymnasiets daværende rektor til vores skoleblad.

Han afvist blankt at låne lokaler ud til bestemte politiske partiforeninger på skolen (hvis vores skole altså havde haft nogen sådan) - og eksempelvis den på det tidspunkt ret medieombruste Jønke måtte heller ikke sætte sine fødder på skolen. Rektor var således ikke bange for at sige, at skolen havde en politisk holdning, og at den ikke var bange for at frasortere meninger, den ikke støttede.

Nu tilhørte jeg ikke ligefrem et parti, der kunne komme i rektors sorte bog, men det provokerede mig alligevel vildt, at mit gymnasium i den grad tillod sig at diktere ud fra eget politisk standpunkt. Der eksisterer trods alt ytrings- og forsamlingsfrihed i landet.

Det er lidt det samme, der nu provokerer DFU. De føler sig forfulgt for deres holdninger, som - rystende nok - er delt af mere end hver tiende danske vælger.

Jeg forstår således godt DFU’s kampagne. Men retorikken er alt for hård. For “Meld din lærer” refererer, som Astrid Krog siger, direkte til Hitlerjugend. Siger vi stikkere, tænker vi Anden Verdenskrig. Også selv om stikkere kan være af det gode. Politiet ville have et umulig arbejde, hvis danskere ikke dagligt angiver hinanden.

Men kald det for pokker ikke: “Meld din lærer”. Jeg ved udmærket godt, at DFU kan lide at provokere. Men kunne de ikke i stedet bare bede elever om at sende deres historier ind, uden at de nødvendigvis skal melde en lærer?

Omvendt er SF heller ikke bange for at bruge en meget hård retorik. For der er trods alt forskel på Hitlerjugends udgangspunkt og DFUs. DFU ønsker at blive respekteret, mens Hitlerjugend stak de, der talte dårligt om partiet.

For en gangs skyld har DFU en god sag. Det her handler om ytringsfrihed, og det må siges at være et hot emne i 2006 - om end det er en…undskyld udtrykket…smule udbrændt. Men hvorfor så pakke den ind i en så aggressiv tone? Det giver jo ikke ligefrem partiet den sympati, det åbenbart higer efter.