Vblogging Vomit

Jeg synes generelt Blogland er ved at blive fyldt op med lort.

Jeg har ikke gidet tjekke vblogging ud, men jeg ved da at Mebbe lavede noget engang og det var da ok, men måske igen kun fordi vi “kender” hende.

Allerede nu er mange af de nye blogs ved at uddø, og vi kan vel håbe (jeg kan) at det fortsætter.

Det er jo fedt, at mange tager teknikken til sig. Nu skal det så gerne blive brugt til at realisere gode idéer.

Selvfølgelig er det fascinerende, at man nu kan filme sig selv eller sin tagrende og komme online. Men man bør altid spørge sig selv: Hvorfor mener jeg, at andre bør se det her?

Ah mand så den seks minutters dokumentar om hvordan jeg klipper mine tånegle den er overflødig nu?

Depends. Hvilken musik fyrer du op for imens?

Kender du denne? http://www.kristjansson.dk/. Særligt Afrikaindlæggene er gode, synes jeg. Ellers er vlogging ganske nyt i DK og det er dermed rimeligt, at man forsøger sig frem med mediet. Det er jo en ny form, der jo ikke i udgangspunkt skal fungere som dokumentar skabt til tv. Den nye form er først i gang med, at blive defineret og det gør man kun ved, at prøve sig frem.

Han er jo ikke dansk, men islandsk :)

Men ja - kristjansson er absolut i den bedre ende. Særligt når han tager os med på opdagelse. Afrika er jo ikke et sted, man lige selv besøger.

Vblogging er en ny form. I agree. Men også kristjansson er kritisk (se med her). Der sker ingen udvikling, hvis man ikke prøver at bevæge sig. Hvis man er vild med vblogging - og vild med idéen om vblogging - så er det også vigtigt, at man tager udfordringen seriøst. Teknikken bag vblogging og blogging generelt er jo simpel - som kristjansson gør. Det gælder om at finde frem til noget, som fungerer, og som ikke er ligegyldigt navlepilleri for omverden. Det er først her, mediet beviser sit værd.

Nu skal jeg jo passe på jeg ikke kommer til at lyde tøsesur (det er mig med kaffevideoen - du må godt linke, også når du er kritisk, det er ok). For det er jeg ikke. Jeg er helt enig. På indholdssiden halter danske videoblogs (min egen inkluderet) og podcasts langt efter, hvad jeg ved er muligt.

Men: Med ‘kejserens nye…’ synes jeg du antyder, at der derfor ikke er det store potentiale i videoblogging som sådan. Og det er jeg uenig med dig i. For det første printes der med garanti utrolige mængder utrolig uinteressant materiale ud på danske printere hver dag - uden det gør printeren til en dårlig opfindelse uden potentiale, for det andet tror jeg man tager fejl, hvis man stiller samme krav til fx. videoblogs (og andre ting produceret af folket) som til produktioner fra de traditionelle mediehuse, især hvad angår seertal; pga. de ubetydelige produktionsomkostninger (tid/penge) kan en enkelt post sagtens betragtes som en succes med 100 seere, heraf 30% med espressomaskiner, skibe eller hvad det nu handler om. Og communitiet er så vigtig en del af de enkelte posts liv, at man ikke nødvendigvis sigter efter en bred succes.

Det er simpelthen ikke vigtigt at lave bredt appelerende produktioner, snarere tværtimod.

At størstedelen af danske blogs ikke interesserer mig, at størstedelen af alt tv worldwide med rette kan betegnes som ligegyldigt og semiunderlødigt - og at jeg endnu mangler at finde en podcast jeg simpelthen ikke kan undvære i mylderet af uopfindsomme personager med for meget fritid, gør ikke disse former uinteresante.

Og når det er sagt, er jeg helt og aldeles enig: Tekst er godt til nogle ting, lyd til andre, video til helt tredje - og hvis det anvendes i de situationer, hvor det giver mest, kommer potentialet mest til udtryk. og det mangler vi lidt i DK.

Well…hvis jeg bøjer moralen i Kejserens Nye Klæder lidt, så holder den :)

Kejseren ville imponere ved at få nyt, fantastisk tøj, lavet af de fineste skræddere. Klædet havde den evne, at det blev usynligt for de, der ikke duede i deres embede. Som sådan var tøjet altså ikke en ny idé, det blev bare tilført en ekstra dimension.

Privatvideo og hjemmevideoer har været almen tilgængelige i ti år. Nu er det bare blevet tilføjet en ekstra dimension, at man sætter det op i blogform. De, der ikke kan se nytteværdien i det, anses for dumme. Ergo vil vi alle gerne kunne se nytteværdien. Også selv om hverken du eller jeg endnu har en yndlings-vblogger, vi ikke kan leve foruden.

Jeg er godt klar over, at sammenligningen halter på det punkt, at tøj usynligt for uduelige ikke kan fremstilles, hvor man faktisk godt vil kunne lave en rigtig fed vblog.

Jeg mangler bare endnu at se den særlige nytteværdi. Blogs uden v foran har for mig bevist sin værdi. Det skaber stærke communities indenfor mange subgenrer, og har tilført en kæmpe dimension til google-søgninger. Fedt! Blogs med v på derimod famler stadig rundt efter sin eksistensberettigelse som smart teknik. Modsat tekstblogs er de jo eksempelvis supersvære at indeksere og dermed bruge aktivt.

Hvad jeg opponerer imod er, at man lader sig imponere af teknikken, fremfor hvad teknikken kan frembringe (hehe – det bliver jo en hel afhandling det her).

Jeg er helt med på - og glad for - at vposte ikke nødvendigvis sigter efter bred succes. Hvorfor lave mainstream, når mediet er så velegnet til nicheproduktion? Jeg mangler bare endnu at se den rigtig fede idé, der giver overbygningen af to kendte teknikker en særlig merværdi. Eller også mangler jeg blot at se det rigtig fedt udført.

Derfor tillader jeg mig indtil videre at være den lille dreng, der ikke kan forstå hypen her :)

ps - jeg havde glemt, hvor det var, jeg havde set cappuccino-posten henne. At jeg husker den var fordi, at den dog havde værdi. Gav dig også points ;) 

Man kunne også mene at man burde bedømme blogs med v foran efter samme kriterier som blogs uden - og konstatere at de selvfølgelig også har potentialet til at skabe stærke communities (hvilket de gør) og spænder over en masse subgenrer. Google-pointen handler selvfølgelig om opdateringer, indhold og titler - men også om at blogging-ideen i starten (og derfra) blev båret af geeks, der modsat de gennemsnitlige webfolk satte en ære i fornuftig markup. Deraf (bl.a.) forspringet.

Tilbage synes jeg egentlig primært står, om man synes video kan noget tekst ikke kan i en omfang der gør det interessant nok til at fungere på nettet. Jeg mener af princip ja, men deler din personlige holdning, at det skal kunne noget mere, udnytte sin egen form bedre, før det bliver rigtig fantastisk.

Og meget simpelt må man jo bare konstatere, at der dels er utallige situationer, hvor mange har det godt med en mere passiv kommunikationsform (underholdning, tyndt tv osv.) - og at ’show don’t tell’ er ualmindelig nyttigt i en masse tilfælde. Jeg har set gode undervisningsfilm, hvor der på kort tid bliver forklaret ting jeg ville have haft svært ved at forstå i tekst, jeg har oplevet stemninger og personer formidlet på måder som kun film kan - og i det hele taget fået et indblik i diverse sager på en anden måde gennem film…i et videoblogformat. Film er nu engang got til visse ting. Og mens videoblogging typisk ikke trækker på hele det filmiske udtræk (og med god grund), kan levende billeder nu noget - og det findes derude. At det så ikke gælder Danmark i særlig stor grad endnu er bare ærgerligt. Men eksperimenter hjælper.

(og interessant ang. kaffefilm: på en måde er den er muligvs det dårligste jeg har lavet - og jeg har lavet mange mere eller mindre ligegyldige eksperimenter, der er netop det, eksperimenter - fordi han tydeligvis spiller op af en traditionel tv-form, er utilpas foran kameraet, ikke taler med sin normale stemme osv.)

Jeg er bestemt enig i, at der er et kæmpe potentiale i film :)

Mht. vblogging kommer man ligesom med podcasts hurtigt op mod seriøs konkurrence. Vi er blevet vant til et vis niveau - og til en vis grad også en bestemt form - når det gælder radio og tv.

Vbloggere og podcastere har sjældent meget praktisk erfaring med mediet. Det svarer lidt til, at en, der lige var begyndt at lære at skrive skulle til at blogge. Det ville kræve rigtig meget originalitet i blogpostene, før der var andre, der gad læse med.

Gennemsnitligt er der mere lort end lagkage. Og videoblogging handler mere om indhold end om form (er min påstand). Så ja, over en bred kam er der ikke noget at juble over. Det eneste jeg vil skyde ind er, at der er potentiale - og at visse mennesker får en masse ud af det. Din pointe ang. den danske scne deler jeg til gengæld ;-)