Comments on: Undtagelsen http://www.iandy.dk/2006/02/06/39/ - journalistik, medier og mig Sat, 19 May 2012 11:08:23 +0000 http://wordpress.org/?v=2.0.4 by: B http://www.iandy.dk/2006/02/06/39/#comment-94 Sun, 22 Oct 2006 13:34:57 +0000 http://www.iandy.dk/2006/02/06/39/#comment-94 Jeg vil da også lige give mit besyv med i denne Undtagelsen-debat. Lidt forsinket, måske, men jeg skulle jo lige have læst bogen... Spændende. Skræmmende. Og hverken kortere eller længere end godt er. Sådan lyder min dom. Den maner naturligvis til selvransagelse, og visse steder greb jeg da også mig selv i at tænke efter en ekstra gang, om det lille nip ondskab, der sandsynligvis slumrer indeni selv den bedste, også hos mig ville kunne give sig udslag i rendyrket mobning. Dog mener jeg ikke, at selvransagelsen overskygger fortællingen, hvilket jeg finder ganske forfriskende. Ellers var her vel nærmest tale om en selvhjælpsbog med modsat fortegn... Et enkelt hjertesuk skal der dog lyde over artiklerne "Ondskabens Psykologi", der både virker for lange og for "påduttende" i konteksten. Sofies Verden-tema i en ganske anden genre. Lad være med det. Eller gør det kortere. Jeg kan medgive Nina, at klicheen om at kvinderne er de primære - og mest åbenlyse - mobbere, lever i bedste velgående, men hvor tamt det end må lyde, så ER der bare lagt mere i kakkelovenen til en god omgang bitchen, når arbejdspladsen hovedsageligt består af kvinder. Jeg bilder ikke mig selv ind, at mænd ikke mobber - de gør det nok bare på en måde, der ikke er helt så subtil og raffineret som kvinder gør, og det er jo netop det subtile og raffinerede, der bærer historien i Undtagelsen. Mænd er måske også dårligere til at bilde sig selv ind, at de IKKE mobber, end kvinder er. Så kan man jo diskutere, om det er en fordel eller en ulempe... Jeg vil da også lige give mit besyv med i denne Undtagelsen-debat. Lidt forsinket, måske, men jeg skulle jo lige have læst bogen…

Spændende. Skræmmende. Og hverken kortere eller længere end godt er. Sådan lyder min dom. Den maner naturligvis til selvransagelse, og visse steder greb jeg da også mig selv i at tænke efter en ekstra gang, om det lille nip ondskab, der sandsynligvis slumrer indeni selv den bedste, også hos mig ville kunne give sig udslag i rendyrket mobning. Dog mener jeg ikke, at selvransagelsen overskygger fortællingen, hvilket jeg finder ganske forfriskende. Ellers var her vel nærmest tale om en selvhjælpsbog med modsat fortegn…

Et enkelt hjertesuk skal der dog lyde over artiklerne “Ondskabens Psykologi”, der både virker for lange og for “påduttende” i konteksten. Sofies Verden-tema i en ganske anden genre. Lad være med det. Eller gør det kortere.

Jeg kan medgive Nina, at klicheen om at kvinderne er de primære - og mest åbenlyse - mobbere, lever i bedste velgående, men hvor tamt det end må lyde, så ER der bare lagt mere i kakkelovenen til en god omgang bitchen, når arbejdspladsen hovedsageligt består af kvinder. Jeg bilder ikke mig selv ind, at mænd ikke mobber - de gør det nok bare på en måde, der ikke er helt så subtil og raffineret som kvinder gør, og det er jo netop det subtile og raffinerede, der bærer historien i Undtagelsen. Mænd er måske også dårligere til at bilde sig selv ind, at de IKKE mobber, end kvinder er. Så kan man jo diskutere, om det er en fordel eller en ulempe…

]]> by: iAndy http://www.iandy.dk/2006/02/06/39/#comment-93 Sun, 22 Oct 2006 13:34:36 +0000 http://www.iandy.dk/2006/02/06/39/#comment-93 Nina - der ER faktisk lidt mobning blandt mændene. Paul prøver at køre Frederik ud på et sidespor gennem luskede aftaler og backstabbing. Det er ikke mobning i samme forstand, men nu er det så også en arbejdsplads med fire kvinder og en mand. Jeg er ikke ekspert på mobning. Hvis jeg skal komme med noget popfilosofi, så er mænd mere tykhovede, hvad det angår. Så skal der mobbes, bliver det meget direkte og synligt. Et frontalangreb. Det er bare ikke helt det samme som kollektiv mobning. Og ellers foregår det vel som Paul illustrerer med lukkede spil, hvor vi følger den gode gamle mafia-law: "it's not personal - it's business". Nina - der ER faktisk lidt mobning blandt mændene. Paul prøver at køre Frederik ud på et sidespor gennem luskede aftaler og backstabbing. Det er ikke mobning i samme forstand, men nu er det så også en arbejdsplads med fire kvinder og en mand.

Jeg er ikke ekspert på mobning. Hvis jeg skal komme med noget popfilosofi, så er mænd mere tykhovede, hvad det angår. Så skal der mobbes, bliver det meget direkte og synligt. Et frontalangreb. Det er bare ikke helt det samme som kollektiv mobning.

Og ellers foregår det vel som Paul illustrerer med lukkede spil, hvor vi følger den gode gamle mafia-law: “it’s not personal - it’s business”.

]]> by: Nina http://www.iandy.dk/2006/02/06/39/#comment-92 Sun, 22 Oct 2006 13:34:10 +0000 http://www.iandy.dk/2006/02/06/39/#comment-92 Jeg har aldrig læst 620 sider hurtigere end Undtagelsen og var helt væk i den i dagevis. Jeg var dog også lidt skuffet over slutningen, særligt fordi der var en enkelt stor ting der ikke stemte rent logisk (så er der ikke spoilet for meget). Selvom jeg også er kvinde og ex-ruc'er må jeg dog sige, at jeg ikke fik en oplevelse af selvransagelse. Meget af teorien der præsenteres i artiklerne har jeg selv beskæftiget mig med, så det socialpsykologiske og filosofiske i forhold til emnet ondskab kom ikke bag på mig. Derimod synes småfeministen i mig, at det er ærgerligt, at der bliver taget hul på store emner som ondskab og mobning uden at mændene tildeles andre rolle end den passive og direkte voldelige. Dermed lever bogen op til en kliche om, at det er kvinder der mobber, er ondskabfulde og intrigante. Jeg har kendt nogen skrappe koner, ingen tvivl om det, men nogen af de værste og mest intrigante mobbere, jeg har kendt har altså været mænd. I min skoletid var det drengene der fandt på de ledeste øgenavne og på min gamle arbejdsplads var der skyttegravskrig mellem ledelsens tre mænd, så de fik kørt stedet i sænk. Mænd sladrer måske ikke så åbentlyst som kvinder, de går måske ikke på toilettet sammen (men de tisser ved siden af hinanden!), men de udtrykker ikke kun ondskab gennem passivitet og fysisk vold. Jeg har aldrig læst 620 sider hurtigere end Undtagelsen og var helt væk i den i dagevis. Jeg var dog også lidt skuffet over slutningen, særligt fordi der var en enkelt stor ting der ikke stemte rent logisk (så er der ikke spoilet for meget).
Selvom jeg også er kvinde og ex-ruc’er må jeg dog sige, at jeg ikke fik en oplevelse af selvransagelse. Meget af teorien der præsenteres i artiklerne har jeg selv beskæftiget mig med, så det socialpsykologiske og filosofiske i forhold til emnet ondskab kom ikke bag på mig.
Derimod synes småfeministen i mig, at det er ærgerligt, at der bliver taget hul på store emner som ondskab og mobning uden at mændene tildeles andre rolle end den passive og direkte voldelige.
Dermed lever bogen op til en kliche om, at det er kvinder der mobber, er ondskabfulde og intrigante. Jeg har kendt nogen skrappe koner, ingen tvivl om det, men nogen af de værste og mest intrigante mobbere, jeg har kendt har altså været mænd. I min skoletid var det drengene der fandt på de ledeste øgenavne og på min gamle arbejdsplads var der skyttegravskrig mellem ledelsens tre mænd, så de fik kørt stedet i sænk. Mænd sladrer måske ikke så åbentlyst som kvinder, de går måske ikke på toilettet sammen (men de tisser ved siden af hinanden!), men de udtrykker ikke kun ondskab gennem passivitet og fysisk vold.

]]> by: iAndy http://www.iandy.dk/2006/02/06/39/#comment-91 Sun, 22 Oct 2006 13:33:52 +0000 http://www.iandy.dk/2006/02/06/39/#comment-91 I forrige uge vandt Jørgen Leth Weekendavisens Litteraturpris, som uddeles af Weekendavisens læsere. Det er fedt at se, hvordan en mand trods alt kan få genrejsning (ho ho) efter en lang og ondskabsfuld hetz. Lad os håbe at efterrationaliteten også vinder i den igangværende konflikt. Ingen er perfekte. Hverken vogtere af ytringsfrihed eller ekstreme islamister. I forrige uge vandt Jørgen Leth Weekendavisens Litteraturpris, som uddeles af Weekendavisens læsere. Det er fedt at se, hvordan en mand trods alt kan få genrejsning (ho ho) efter en lang og ondskabsfuld hetz.

Lad os håbe at efterrationaliteten også vinder i den igangværende konflikt. Ingen er perfekte. Hverken vogtere af ytringsfrihed eller ekstreme islamister.

]]>